E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
11. september 2006
Dokumenttype
Korrespondance
Emner
Jesus Kristus + Jøderne
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

   Michal Rachel Suissa har en artikkel i Norge I Dag Nr.35 2006 med tittelen: Den barbariske jødedommen. Hun går der i rette både med den kristne kirken, med de såkalte "kristne nasjonene" og med Jostein Gaarder på grunn av hans hatske angrep på jødedommen og jødene i sin fatale artikkel: Guds utvalgte folk.
   Jeg må bare innrømme at M.R.Suissa har rett i det som hun skriver i sin artikkel. Det er ikke jødene som har startet og ført de forskjellige forfølgelser mot jøder og andre folkegrupper opp igjennom historien, men det er de såkalte "kristne" nasjoner. (De arabiske nasjonene har også stått for den samme holdningen overfor jødene, men det har hun ikke tatt opp i sin artikkel.)
   Når vi diskuterer dette, må vi på det teologiske området skjelne mellom den virkelige Jesus fra Nasaret (jødenes Messias) og grekernes Kristus. Vi beklager og ber om tilgivelse for at den kristne kirken har laget et bilde av Jesus fra Nasaret, som jødene ikke kan kjenne igjen. Både selve Jesus-skikkelsen og kristendommen er full av hedenske symboler og hedensk lære. Dette gjelder særlig Den Romersk Katolske læren. Dette går tilbake til babylonsk tid.

   Videre vet vi at den kristne kirken i middelalderen har brukt Jesu navn til å tvinge jødene til å gå inn i den kristne læren ved tvangsdåp. Vi tar avstand fra dette.
   Vi kjenner også godt til de mange beskyldningen som har vært rettet mot jødene opp igjennom historien. De har fått skylden for både Svartedøden, Første og Andre Verdenskrig.
   Det verste av alt var at nazismen med delvis støtte av Den Katolske Kirken myrdet 6 millioner jøder i den andre verdenskrigen. Vi ber både Gud og det jødiske folket om å tilgi oss denne udåden.

   Vi skulle tro at vi hadde lært noe av historien, men det har vi tydeligvis ikke gjort. Nå går de vestlige nasjonene i allianse med islam og forsøker å utrydde jødene nok en gang og hindre dem i å bo i sin egen stat.
   Den kristne kirken har heller ikke tatt til motmæle mot den uretten som blir begått mot jødene i vår tid.
   Er det noe merkelig at jødene har mistet troen på oss?
  
   Alt dette har ført til at jødene ikke ser, at Jesus fra Nasaret er deres Messias. Jødene må ikke gå til historien når de vil se dette, men de må gå til sine egne Skrifter. De reformerte jødene sier følgende om dette:

Det er forskjell på jødenes Messias og grekernes Kristus.
Den Messias som det fortelles om i evangeliene, han hører oss til. Han står midt i jødedommen med sin lære. Vi vil ha ham tilbake til synagogen.
Det er Johannes og Paulus som er skyld i alt dette. De forkynte ikke den messianske jødedommen. De forkynte en vanart av denne. (Se mine mange bøker om dette.)

   Det som jødene må gjøre, dersom de vil se, hvem Jesus fra Nasaret virkelig er, er at de må gå til sine egne bøker- evangeliene- for å se hva det står skrevet der om denne mannen. Dersom de ikke gjør det, vil de få et galt bilde av rabbineren Jesus fra Nasaret. De må ikke la de kristne kirken og de såkalte "kristne" nasjonene få bedra dem nok en gang med å gi dem et galt bilde av Mannen fra Nasaret.

Tingvoll den 11-9-06.

Oskar Edin Indergaard.

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi får kun små bønnesvar, fordi det er det, vi forventer. Gud giver os ikke mere end det, vi forventer af ham.
frit efter Richard Alleine