E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 23:23

En ny og anderledes form for krig bliver nu ført mod Israel, en krig der er lige så dødbringende som den, hvor terroristernes raketter regner ned over Israels borgere, og selvmordsbombere daglig forsøger at krydse grænsen ind til Israel.

Denne anden krig er en krig på ord, som kommer til udtryk i bøger, aviser og alle andre medier, der er brugelige til formålet.

Den udkæmpes af pro-palæstinensiske journalister, akademikere og endog såkaldte bibelske lærde i vesten, der ikke alene benægter Israels ret til at eksistere i dag, men også benægter at jøder har nogen historie i Mellemøsten overhovedet.

Det lyder absurd, men Mellemøst forskeren David Meir-Levi påviser i sin banebrydende nye bog "Stjålne Historier" hvordan palæstinenserne og deres allierede angriber Israels ret til at eksistere, ved at slette deres historie og fortid.

Krigen om Israels overlevelse udkæmpes i Negev, Gaza, Vestbredden, på grænsen til Libanon, i den amerikanske kongres og i FN.

Men den udkæmpes nu, også på uddannelsesstederne og i foredrag over hele verden, hvor den historiske jødiske tilstedeværelse i Mellemøsten udsættes for benægtelse og ligefrem sletning.

Men der har aldrig været et "Palæstina" eller et "palæstinensisk folk", og de mennesker der plæderer for et hjemland hvor palæstinenserne har levet fra "tidernes morgen"er nødt til at skabe en løgn historie for at give deres historie et skær af troværdighed.

Hvad kunne være nemmere end blot at stjæle Israels historie, og derved kunne opnå at slette den jødiske stat fra regionens og verdens historie?

Det er lige det, de pro-palæstinensiske akademikere og intellektuelle gør, i samarbejde med arabiske politikere. De skaber en fiktiv historie om et gammelt "palæstinensisk folk", som kontrollerede Kanaans land.

Det er en krig, ethvert sandhedselskende menneske ikke har råd til at tabe. Det er ikke bare en krig om Israels overlevelse, men en kamp mellem selve løgnen og sandheden.

 

Vi har nu i Danmark en udenrigsminister, der i sin historieløse naivitet brændende ønsker ar se en palæstinensisk stat som en realitet.

Han vil gerne være den danske udenrigsminister, der anerkender en palæstina stat, det synes han vil være flot, og henviser til at det i øjeblikket forhandles i FN's generalforsamling.

Jeg synes ikke, det ville være flot, men hans og ligesindedes udtalelser giver helt sikkert brændstof til de arabiske terroristers kamp for endnu engang at skabe et jødisk holocaust og slette Israel af landkortet.

Der er ikke andet at gøre, end at give denne naive minister kamp til stregen.

"dagens by 22-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Randers

Randers våben.pngRanders er en by i Østjylland med 61.163 indbyggere, hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Der er ingen, som tror mere på bønnens magt end djævelen. Ikke fordi han praktiserer bønnen, men fordi han lider under den.
Guy H. King